Cybersikkerhed

IT-sikkerhed uden besvær

Moderne IT-sikkerhed består af flere lag. I behøver ikke være sikkerhedseksperter – Uni-IT hjælper med at vælge, implementere og vedligeholde løsningerne.

Få en snak om sikkerhed
Kom godt i gang

7 gode råd til bedre IT-sikkerhed

God sikkerhed begynder med faste, overskuelige vaner. Brug rådene som en praktisk tjekliste for jeres virksomhed.

  1. Få overblik over data og systemer

    Kortlæg de data, programmer og enheder, der er afgørende for jeres drift. Fjern software, I ikke bruger – færre programmer betyder færre mulige sikkerhedshuller.

    Læs mere

    Alle virksomheder har systemer og data, der er centrale for den daglige drift – og som netop derfor kan udnyttes af IT-kriminelle. Når I har overblik over de mest kritiske data og systemer, bliver I mere opmærksomme på, hvor det er særligt vigtigt at sikre jer mod angreb.

    Skab overblik over, hvilken software der er installeret på pc'er, bærbare og telefoner. Jo mindre software I har installeret, jo færre muligheder er der for sikkerhedshuller.

  2. Opdater programmer løbende

    Gode rutiner for opdateringer lukker kendte sårbarheder i operativsystemer og programmer, før de kan udnyttes.

    Læs mere

    IT-kriminelle opdager hele tiden nye huller i computerprogrammer, som kan bruges til at angribe jeres virksomhed. Med gode rutiner for opdateringer kan I fjerne eller minimere kendte sårbarheder i de programmer, I anvender.

    Opdateringer sikrer dog ikke mod sikkerhedshuller, der skyldes forkert opsætning, dårlige adgangskoder eller lignende. Med Patch management fra Uni-IT sørger vi for, at virksomhedens computere løbende bliver kontrolleret og opdateret.

  3. Brug antivirus og firewall

    Antivirus og firewall er et nødvendigt grundlag, der beskytter virksomhedens enheder, netværk og data mod mange almindelige angreb.

    Læs mere

    Et antivirusprogram og en

    firewall er to vigtige sikkerhedsforanstaltninger, som alle virksomheder som minimum bør investere i. De kan i nogle tilfælde købes samlet i en IT-sikkerhedspakke og er med til at beskytte virksomhedens systemer og data mod angreb fra IT-kriminelle.

  4. Tag backup af jeres data

    Sørg for backup af blandt andet økonomisystem, Microsoft 365, filservere og delte filer – og kontrollér jævnligt, at data kan gendannes.

    Læs mere

    Hvis jeres virksomhed skulle være så uheldig, at IT-kriminelle tager jeres data som gidsel, er det vigtigt med en god backupløsning.

    Få jævnligt gennemgået, hvilke data I tager backup af. Er der backup af jeres økonomisystem, Microsoft 365, Dropbox, filserver m.m.? Det bedste forsvar, hvis skaden er sket, er en god backup.

  5. Lær at spotte mistænkelige mails

    Vær kritisk over for uventede links og vedhæftninger. Er I i tvivl, så spørg en kollega eller jeres IT-konsulent, før I klikker.

    Læs mere

    Mange IT-kriminelle forsøger at lokke brugere til at klikke på et link i en e-mail. Det er derfor vigtigt at være yderst kritisk over for mails, man ikke normalt modtager.

    En god regel: Er du i tvivl, om du skal klikke på linket, så spørg din kollega. Er I begge i tvivl, så kontakt jeres IT-konsulent.

    Med awareness-træning lærer medarbejderne løbende at spotte mistænkelige mails, inden der klikkes på dem.

    Er en mistænkelig mail allerede landet i indbakken, kan I hurtigt vurdere den med vores phishing-analyse.

  6. Brug stærke adgangskoder og 2FA

    Genbrug aldrig adgangskoder. Brug en password manager, og slå to-faktor-godkendelse til alle de steder, hvor det er muligt.

    Læs mere

    Adgangskoder er i høj kurs hos IT-kriminelle, da de kan give adgang til virksomhedens systemer. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere bruger stærke adgangskoder – og aldrig den samme adgangskode flere steder.

    Brug gerne et eksternt program som Bitwarden til at huske og generere dine adgangskoder. Brug to-faktor-godkendelse, hvor du kan – det betyder, at du fx også skal godkende med din telefon, når du logger ind på din Microsoft-konto.

  7. Stil krav til jeres IT-leverandør

    Spørg hvordan backup, adgangskoder og dokumentation opbevares, og hvordan sikkerhedsløsninger overvåges. En god leverandør kender jeres forretning.

    Læs mere

    For at sikre jeres virksomhed bedst muligt er det en god idé at stille sikkerhedskrav til jeres IT-leverandør. Det kan fx være:

    • Hvordan bliver vores backup opbevaret?
    • Hvordan virker antivirusprogrammet fra leverandøren?
    • Hvordan opbevares dokumentationen?
    • Hvordan opbevares adgangskoder til jeres virksomhed?
    • Brug ikke for mange IT-leverandører – så mister I overblikket.
    • Vælg en leverandør, der interesserer sig for jeres virksomhed.

Er du blevet hacket?

Der ses flere og flere angreb på virksomheder via internettet – hackere forsøger at logge på virksomhedens enheder, aflæse data eller kryptere dem for løsepenge. Vi er et team af specialister, der hjælper mindre virksomheder.

  • Hjælp via TeamViewer
  • Hjælp til firewalls
  • Sikring af jeres data
  • Vi kører ud til jer og afhjælper situationen
  • Begrænsning af skaden
  • Rapport der beskriver forløbet

Ring 82 82 94 94

Vi hjælper via TeamViewer, sikrer jeres firewall og data – og kører ud til jer og afhjælper situationen.

For akuthjælp

Ring 22 18 85 04 eller 25 39 21 19

Hvorfor vælge Uni-IT til sikkerhed?

Vi gør sikkerhed håndgribeligt. I får konkrete løsninger, klare anbefalinger og løbende opfølgning – uden at skulle være eksperter selv.

  • Sikkerhed i flere lag – ikke én stor løsning
  • Løsninger tilpasset små og mellemstore virksomheder
  • Praktisk rådgivning uden teknisk jargon
  • Løbende overvågning og opfølgning
Start en sikkerhedssnak

Har I styr på det grundlæggende?

  • Backup testet og dokumenteret
  • Alle medarbejdere bruger 2FA
  • Mail- og webbeskyttelse aktiveret
  • Systemer holdes opdaterede

Hvis ikke, er det et godt sted at starte. Vi hjælper jer hele vejen.